Regeringen og Folketingets partier har via SSA-reserven (midler til sundheds- social- og arbejdsmarkedet) tilført 8,4 mio. kr. til yderligere udbredelse af mestringsindsatsen LÆR AT TACKLE angst og depression – både til unge (15-25 år) og voksne (18 år +).
Initiativet skal sikre, at flere borgere, uanset postnummer, kan få adgang til et evidensbaseret mestringsforløb, der er let tilgængeligt og gratis at deltage i. Det er Komiteen for Sundhedsoplysning, som er ansvarlig for at udbrede indsatsen til flere kommuner.
Gratis for nye kommuner Med midlerne kan kommuner, der ikke allerede udbyderLÆR AT TACKLE angst og depression, i perioden 2025-2027 gratis komme i gang med at udbyde indsatsen.
Tilbuddet omfatter bl.a. rådgivning om opstart og forankring, uddannelse af to instruktører og en kommunal medarbejder samt undervisnings- og informationsmaterialer.
Sådan kommer man som kommune i gang Kommuner, der ønsker mere info, eller som vil starte op allerede i 2025, bedes snarest kontakte Komiteen for Sundhedsoplysning.
Kontakt
Projektleder Tine Bo Andresen, tba@sundkom.dk/ 5133 1853
11.-12. juni var instruktører og koordinatorer fra hele landet samlet til LÆR AT TACKLEs årlige instruktørsamling. LÆR AT TACKLE har eksisteret i Danmark siden 2006. Denne samling var den 18. i rækken.
Programmet var tilrettelagt ud fra temaet STYRKEN I SKRAMMER OG SKÅR. For selv om livets store bump kan føles som byrder, skjuler sig en stor styrke i at have overkommet nogle store udfordringer. Udfordringerne tvinger nemlig os mennesker til at tilpasse os, lære og vokse. Dermed bliver vi mere modstandsdygtige og får (endnu) mere empati og selvindsigt.
Særligt de to sidste ting er vigtige i instruktørarbejdet, da en stor del af instruktørens opgave er at skabe et trygt læringsrum for kursisterne.
De to dages program indeholdt blandt andet oplæg om, hvordan vi mennesker reagerer på andres kropssprog. Her blev man klogere på, hvordan man kan blive mere bevidste om at skabe overensstemmelse mellem de ord, der kommer ud af ens mund, og det krop og ansigt signalerer imens. Vi fik også besøg af programchef Anja Kaare Vedelsby, EN AF OS, som talte om afstigmatisering af psykiske udfordringer.
Der var desuden mulighed for at deltage i forskellige workshops. Man kunne blandt andet arbejde med, hvordan man griber udfordrende situationer an i sit instruktørarbejde eller blive klædt på til at arbejde med det nyligt opdaterede kursus LÆR AT TACKLE kroniske smerter. Endvidere kunne man afprøve forskellige selvhjælpsaktiviteter, der kan medvirke til at finde ro.
Samlingerne har til formål at inspirere og opkvalificere landets instruktører. Samtidig giver de årlige samlinger unik mulighed for at netværke med instruktører og koordinatorer fra andre dele af landet.
Årets samling blev gennemført på Hotel Nyborg Strand.
Vi har lavet en fotokavalkade med et tilbageblik på samlingen. Se med nedenfor. Desuden udgiver vi i september et konferencehæfte fra årets samling. Se også tidligere års konferencehæfter.
Deltagerne var primært nærtstående til ulykkesramte. Pårørende til personer med anden langvarig sygdom eller funktionsnedsættelse kunne også deltage.
Feedback = redskaber og fællesskab
Tilbagemeldingerne fra deltagerne har ifølge Ulykkespatientforeningen været ekstremt positive, idet 85 % af deltagerne svarer, at de har fået konkret viden om, hvordan de kan håndtere udfordringer, de oplever som pårørende. Også følelsen af ikke at være alene fremhæves.
Projektet ”Styrket livskvalitet for pårørende til ulykkesramte” er støttet af Social- og Boligstyrelsen.
Forløbet giver deltagerne et netværk samt redskaber til at passe bedre på sig selv, bede om hjælp og bevare sociale relationer. Dermed kan de pårørende lettere forblive raske, have et aktivt arbejdsliv og fortsætte med at hjælpe deres nærtstående.
Ved at udbyde indsatsen online, kan man hjælpe pårørende, som har svært ved at deltage i forløb udenfor hjemmet og derfor fravælger det. Fravalg kan s fx skyldes egen sygdom, transporttid eller job- og familiære forpligtelser. Det kan også bunde i, at man er omsorgsgivende for en nærtstående, som ikke kan være alene.
Sundhedsministeriet har yderligere forlænget sin støtte til kommuner, som ønsker at udbyde mestringsforløbet LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende. Støtten er målrettet det gruppebaserede forløb for voksne pårørende og omfatter også pladser på online og e-læringsforløb.
LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørendehar fokus på den pårørendes situation. Indsatsen øger blandt andet den pårørendes trivsel og reducerer risikoen for langvarig stress og depression.
Kommuner, som endnu ikke har modtaget støtte, kan med forlængelsen- frem til udgangen af 2023 – få tildelt følgende ydelser og økonomiske midler til opstart og drift:
Engangsbeløb på kr. 34.000,- til opstart og drift
Rådgivning om opstart af kurset/koordinatorintro
Vederlagsfri uddannelse af to instruktører til kursusafholdelse. Den ene uddannelsesplads er øremærket koordinator.
For tildeling af støtte Ansøgning om støtte til kommuner sker ved henvendelse til Komiteen for Sundhedsoplysning. Kontakt chefkonsulent Malene Norborg Petersson, mn@sundkom.dk, tlf. +45 3027 7747.
12. januar 2021 afholdt Komiteen for Sundhedsoplysning konferencen Pårørende i Fremtiden med 663 tilmeldte deltagere. Konferencen foregik virtuelt og henvendte sig til politiske og faglige beslutningstagere og medarbejdere i kommuner, regioner og stat samt interesseorganisationer og andre, der arbejder med pårørende. Der var i alt 663 tilmeldte.
Mød blandt andre formand for Folketingets sundheds- og ældreudvalg Jane Heitmann, regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen og sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling på Komiteens konference Pårørende i fremtiden – hvordan styrkes medgang i modgang? Det sker tirsdag 12. januar 2021 fra 12:30-15:30.
Programmet har fokus på, hvad vi ved om pårørendes vilkår og udfordringer, og hvordan de bedst styrkes, så de undgår selv at blive syge. Konferencen modereres af journalist Anja Bo. Den foregår virtuelt.