En veloverstået national instruktørsamling – den 18. i rækken

En veloverstået national instruktørsamling – den 18. i rækken

11.-12. juni var instruktører og koordinatorer fra hele landet samlet til LÆR AT TACKLEs årlige instruktørsamling. LÆR AT TACKLE har eksisteret i Danmark siden 2006. Denne samling var den 18. i rækken.

Programmet var tilrettelagt ud fra temaet STYRKEN I SKRAMMER OG SKÅR. For selv om livets store bump kan føles som byrder, skjuler sig en stor styrke i at have overkommet nogle store udfordringer. Udfordringerne tvinger nemlig os mennesker til at tilpasse os, lære og vokse. Dermed bliver vi mere modstandsdygtige og får (endnu) mere empati og selvindsigt.

Særligt de to sidste ting er vigtige i instruktørarbejdet, da en stor del af instruktørens opgave er at skabe et trygt læringsrum for kursisterne.

De to dages program indeholdt blandt andet oplæg om, hvordan vi mennesker reagerer på andres kropssprog. Her blev man klogere på, hvordan man kan blive mere bevidste om at skabe overensstemmelse mellem de ord, der kommer ud af ens mund, og det krop og ansigt signalerer imens. Vi fik også besøg af programchef Anja Kaare Vedelsby, EN AF OS, som talte om afstigmatisering af psykiske udfordringer.  

Der var desuden mulighed for at deltage i forskellige workshops. Man kunne blandt andet arbejde med, hvordan man griber udfordrende situationer an i sit instruktørarbejde eller blive klædt på til at arbejde med det nyligt opdaterede kursus LÆR AT TACKLE kroniske smerter. Endvidere kunne man afprøve forskellige selvhjælpsaktiviteter, der kan medvirke til at finde ro.

Samlingerne har til formål at inspirere og opkvalificere landets instruktører. Samtidig giver de årlige samlinger unik mulighed for at netværke med instruktører og koordinatorer fra andre dele af landet.

Årets samling blev gennemført på Hotel Nyborg Strand. 

Vi har lavet en fotokavalkade med et tilbageblik på samlingen. Se med nedenfor. Desuden udgiver vi i september et konferencehæfte fra årets samling. Se også tidligere års konferencehæfter.

Læs mere om baggrund og evidens for LÆR AT TACKLE.

Er du selv interesseret i at deltage på et forløb, kan du læse mere om LÆR AT TACKLE her. Du finder tilmeldingsinfo og overblik over kursuskommunerne samme sted.

Udskolingsindsatsen Basal viser positive takter

Udskolingsindsatsen Basal viser positive takter

En pilotevaluering foretaget af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) tyder på, at Basal – sammen om trivsel særligt gavner dem, der har mest brug for det, nemlig elever med lav mental sundhed og lav self-efficacy (tro på egne evner).Basal – sammen om trivsel er en udskolingsindsats, der skal forebygge mistrivsel og dårlig mental sundhed blandt eleverne i 7.-10. klasse. 

Pilotafprøvningen peger desuden på, at Basal giver eleverne et givtigt indblik i deres tanker og hjernens funktion. De unge fremhæver også indsatsens konkrete værktøjer til stresshåndtering og bedre kommunikation som brugbare. Desuden betoner de en øget refleksion af, hvordan ens handlinger og kommunikation kan have betydning for andre, og hvordan man kan undgå eller håndtere konflikter.

”Vi har været rigtig begejstrede, og det har fyldt meget,
og for en gangs skyld lader det til, at der er noget, der er landet det rigtige sted.”
– Leder

Basal – sammen om trivsel gennemføres i samarbejde med Ole Kirk’s Fond.

SIF evaluerer fortsat indsatsen i forbindelse med, at Basal udbredes til yderligere 47 skoler fordelt på 35 kommuner fra skoleåret 2023/2024. Disse evalueringsresultater forventes offentliggjort primo 2025.

Læs mere om resultaterne af pilotevalueringen på www.sammenomtrivsel.coms nyhedsside.  

For yderligere info om indsatsen kontaktes
Chefkonsulent Malene Norborg Petersson, mn@sundkom.dk, tlf.3027 7747 / 3547 5741.


Unge med stress og angst får hjælp under uddannelse

Unge med stress og angst får hjælp under uddannelse

97 % af deltagerne på ungeindsatsen Godt igennem uddannelse svarer, at de har fået et udbytte af forløbet. Det viser en pilottest, der er foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut.

Godt igennem uddannelse er et ung-til-ung-baseret gruppeforløb, der er målrettet unge med symptomer på stress, angst eller depression. Indsatsen gennemføres på ungdomsuddannelsessteder for at hjælpe nogle af de mange unge, som oplever mentale udfordringer, mens de er under uddannelse.

Handlemuligheder og selvtillid
Cirka 2/3 af de unge har angivet, at deres symptomer i høj eller nogen grad gør det vanskeligt at følge med på deres ungdomsuddannelse. Efter endt forløb angiver 42 %, at de i høj grad har fået udbytte af forløbet, mens 55 % svarer, at de i nogen grad har fået udbytte.

De unge fremhæver særligt, at indsatsens teknikker og redskaber giver nye handlemuligheder og selvtillid. Samtidig oplever de bedre trivsel og større overskud i hverdagen, når de får hjælp under uddannelse. De har desuden fået større accept af deres udfordringer og erfarer, at de ikke er alene om at opleve de her ting.

“Jeg har tidligere siddet meget for mig selv. Nu kan jeg sidde sammen med de andre og være en del af fællesskabet. Noget, jeg også kan bruge når jeg skal starte på min nye uddannelse.” – Deltager

Konkrete værktøjer hjælper de unge
Godt igennem uddannelse indeholder konkrete værktøjer, som hjælper de unge i dagligdagen. Det gælder både i svære situationer og som strukturskabende element, der giver overblik, ro og overskud i dagligdagen.

“Man kan bedre overskue og dukke op til undervisningen, fordi man føler sig mere tryg, når man kan huske tilbage på værktøjerne, hvis der kommer en ubehagelig situation.” – Deltager

Baggrund
Godt igennem uddannelse er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning med støtte fra Den A. P. Møllerske Støttefond. Indsatsen blev i 2022 testet på seks ungdomsuddannelsessteder og udbredes fra 2023 til yderligere 25 skoler. Den er udviklet på baggrund af det evidensbaserede kursus LÆR AT TACKLE angst og depression – for unge.

Danmarks Evalueringsinstitut evaluerer fortsat indsatsen i 2023 og 2024. Disse evalueringsresultater forventes offentliggjort primo 2025.

”Det er et helt vildt godt kursus og jeg kan klart anbefale det, især hvis man overtænker meget eller tit bliver ked af det og ikke kan sove.” – Deltager

Se også Danmarks Evalueringsinstituts nyhed om pilottesten.

For yderligere info om indsatsen kontaktes
Chefkonsulent Ann Sofie Nilsson, an@sundkom.dk, tlf. 2029 3126 / 3547 5741.

Behov for en bred trivselsindsats i udskolingen

Behov for en bred trivselsindsats i udskolingen

Seks skoler har fået uddannet medarbejdere og er i fuld gang med trivselsindsatsen ”Basal – sammen om trivsel” i 12 klasser i udskolingen. Denne trivselsindsats pilottestes i 2022-23 og udrulles til 40 skoler i skoleåret 2023-24.

I en video på https://youtu.be/XlMmHrmwEL0 fortæller skoleleder Louise Hjortebjerg Theil, Havrehedskolen (Nordfyns Kommune), og Anne Katrine Melnyk, faglig leder i udskolingen på Søborg Skole (Gladsaxe Kommune), om deres incitament til at gå med i indsatsen.

“Basal – sammen om trivsel” skal dæmme op for den stigende mistrivsel og dårlige mentale sundhed, som ses blandt børn og unge. Det sker gennem klassebaserede forløb, som styrker eleverne i at tro på egne evner. Samtidig lærer de at forstå sig selv og andre bedre. Læs om, hvad Basal bygger på, og hvorfor der er brug for en indsats som Basal på Basal – sammen om trivsel.

“Basal – sammen om trivsel ” gennemføres af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Ole Kirk’s Fond.

Deltag gratis i udbredelsen af projektet

Skoler og kommuner, som ønsker at deltage i indsatsen i 2023-2024, bedes kontakte Basal – sammen om trivsels sekretariat for mere info om indhold og opstart. Deltagelse er gratis. Pladserne fordeles efter først-til-mølle princippet.

Få pladser tilbage på indsats til unge under uddannelse

Få pladser tilbage på indsats til unge under uddannelse

Ungdomsuddannelsesinstitutioner, der oplever elever med stress, angst eller depression, kan stadig nå at deltage i udviklingsprojektet Godt igennem uddannelse, som har få gratis projektpladser tilbage. Projektet er målrettet elever på ungdomsuddannelser og giver unge, der har stress, angst eller depression redskaber til at håndtere deres udfordringer.

Indsatsen medvirker til at øge de unges muligheder for at komme godt igennem deres ungdomsuddannelse, så de kan komme videre ud i livet bagefter.

Godt igennem uddannelse gennemføres som gruppebaserede forløb med 8-14 elever på hvert hold. Man har en ugentlig mødegang på 2 timer, 7 uger i træk. Holdene ledes af uddannede instruktører, som selv har oplevet, at stress, angst og depression påvirkede deres ungdomsliv.

Indsatsen bygger på anerkendte og velafprøvede metoder og evalueres af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).
Læs mere om Godt igennem uddannelse.

Anja Pedersen, leder af studiecenter, Kolding HF og VUC siger følgende om indsatsen:

”Vi er glade for, at vi med indsatsen “Godt igennem uddannelse” kan støtte op om
vores elevers mentale trivsel, så de på trods af individuelle udfordringer med angst, stress og depression
kan lykkes med at gennemføre deres ungdomsuddannelse.


Godt igennem uddannelse
er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond.

For mere info og tilmelding til projektet kontaktes projektleder Ann Sofie Nilsson, an@sundkom.dk / +45 20 29 31 26.

Virtuel konference om pårørende 4. maj 2022

Virtuel konference om pårørende 4. maj 2022

I samarbejde med Københavns Kommune afholder Komiteen for Sundhedsoplysning virtuel konference 4. maj under titlen Kommunen, borgeren og det virtuelle rum – fremmøde eller on demand? Dagen tager afsæt i, hvilke forventninger borgerne har til kommunerne i en tid, hvor næsten al information ligger online, mange fysiske møder er erstattet med virtuelle rum.

Programmet byder på vidensdeling og inspiration til, hvordan man kan – og måske skal – fange borgernes opmærksomhed i fremtiden.

Mød blandt andre sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling, fremtidsforsker og direktør Bogi Eliasen og kommunikations- og public affairsdirektør Annette Spanggaard fra Coca Cola, der giver input fra en anden verden.

Hør også om KøbenhavnsGladsaxeKøge og Viborg kommuners samt Komiteen for Sundhedsoplysnings erfaringer med test af forskellige virtuelle platforme til en indsats for pårørende.

Arrangør: Komiteen for Sundhedsoplysning og Københavns Kommune

Set det fulde program og find tilmeldingslink på /det-kan-vi-ogsaa/konferencer/detvirtuellerum2022/