Godt igennem uddannelse er en indsats målrettet unge på ungdomsuddannelser, hvor stress, angst eller depression risikerer at spænde ben for de unges uddannelsesforløb. Formålet er at få flere sårbare unge til at gennemføre deres uddannelse. Indsatsen er et gruppebaseret peer-to-peer mestringsforløb på 7 uger, der forankres lokalt på ungdomsuddannelserne.
Indsatsen er udviklet og afprøvet af Komiteen for Sundhedsoplysning med støtte fra Den A.P. Møllerske Støttefond i perioden 2021-2024, hvor 30 uddannelsesinstitutioner har deltaget i projektet. Evalueringen viser, at indsatsen er et god bud på, hvordan man som skole kan understøtte elever, der er i risiko for at afbryde uddannelse på grund af stress, angst og depression. Fx opnår deltagerne en positiv udvikling i løbet af kurset mht. en række relevante indikatorer, der knytter sig til deres symptomer og mestringsevne.
Hør mere om indsatsen og resultaterne den 27. maj 2025
I anledning af offentliggørelsen af evalueringen af Godt igennem uddannelse inviterer Komiteen for Sundhedsoplysning til et gå-hjem-møde om indsatsen. På mødet kan du høre mere om selve indsatsen, herunder erfaringer fra Kolding HF og VUC, SOSU Esbjerg og fra to tidligere kursister, og Danmarks Evalueringsinstitut præsenterer evalueringsresultaterne.
Hvornår?
Arrangementet foregår tirsdag den 27. maj kl. 14.00-15:30.
Hvor?
Arrangementet foregår online og kan streames via et link, du får tilsendt på dagen.
Tilmelding
Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig via linket her: https://kfs.nemtilmeld.dk/194/
Det er gratis at deltage.
Kontakt
Godt igennem uddannelse kan udbydes af alle ungdomsuddannelser.
Kontakt projektleder Esther Lind Stokkebæk (els@sundkom.dk / 2388 4801), hvis du er interesseret i at høre nærmere.