Pressemeddelelser
27. august 2024
Velafprøvet trivselsindsats skal nu udbredes til mere end 200 skoler
Trivselsindsatsen Basal – sammen om trivsel styrker den mentale sundhed blandt elever i
udskolingen. Det viser foreløbige resultater fra 49 skoler, hvor indsatsen er afprøvet. Nu
skal Basal udbredes til over 200 skoler og mere end 16.000 udskolingselever. Læs mere >>
16. september 2021
Borgere længst væk fra arbejdsmarkedet hjælpes i job
Danmark mangler hænder på arbejdsmarkedet. Derfor er der brug for alle, som kan bidrage. Tag styring over din hverdag er en ny beskæftigelsesindsats målrettet kontanthjælpsmodtagere, der har barrierer ud over ledighed. Indsatsen bliver udviklet på erfaringerne fra mestringskurserne LÆR AT TACKLE og er støttet af Den A. P. Møllerske Støttefond med 19,5 mio. kr. ‘Tag styring over din hverdag’ udvikles af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med en række af landets jobcentre. Læs mere >>
10. marts 2021
Nyt projekt vil løfte trivslen hos de ældste elever i folkeskolen >>
Det er i årevis gået ned ad bakke med danske unges mentale trivsel. En udvikling som de sidste måneders coronanedlukning kun har gjort værre. Det peger talrige eksperter på. Et nyt stort projekt vil bidrage til at vende udviklingen og give de unge nye redskaber til bedre mental sundhed. Fire kommuner inviteres i første omgang med til pilotafprøvning, mens målet er udbredlse af indsatsen til mindst 40 kommuner. Bag projektet står Komiteen for Sundhedsoplysning med støtte fra Ole Kirk’s Fond. Læs mere>>
12. januar 2021
Kommunal indsats forebygger stress og depression hos pårørende >>
Mere end 750.000 pårørende i Danmark er i risiko for selv at blive syge på grund af ekstra belastninger. Pårørende, der har deltaget i indsatsen LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende, har oplevet et mærkbart løft i deres trivsel og oplever reduceret risiko for langvarig stress og depression.
Det viser en evaluering fra VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Indsatsen er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Københavns Kommune. Indsats og evaluering gennemføres på baggrund af satspuljemidler under Sundheds- og Ældreministeriet.
23. april 2020
Gratis online-hjælp til unge med angst og depression i 2 ud af 3 kommuner >>
Da Danmark er lukket ned, har Komiteen for Sundhedsoplysning, i samarbejde med kommunerne, åbnet op for, at unge med angst og depression frem til sommerferien kan få hjælp via et særligt onlinekursus. Udvidelsen sker på baggrund af midler fra den A. P. Møllerske Støttefond og TrygFonden.
27. november 2019
Kommunal indsats har betydelig positiv effekt på unge med angst og depression
– dokumenteret i ny effektevaluering >>
Et særlig selvhjælpsforløb har betydelige positive effekter på 15-25-årige, der har angst og depression. Det viser første del af en ny effektevaluering af indsatsen LÆR AT TACKLE angst og depression – for unge. 483 unge har deltaget i evalueringen, som er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed. Indsatsen er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning og afprøvet i samarbejde med forvaltninger og enheder i 39 kommuner.
11. april 2019
Halvdelen af landets kommuner har takket ja til særlig pårørendeindsats >>
Hver anden danske kommune udbyder nu indsatsen LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende.
Komiteen for Sundhedsoplysning støtter kommunerne med at komme i gang med indsatsen ved hjælp af midler fra satspuljen på ældreområdet for 2018-2021.
26. marts 2019
Indsats får langtidssygemeldte markant hurtigere tilbage i job>
Langtidssygemeldte med lav tro på egne evner kommer i arbejde efter kursus, hvor man lærer at håndtere job og sygdom bedre. Det viser et randomiseret kontrolleret studie af beskæftigelseseffekten af kurset LÆR AT TACKLE job og sygdom. Indsatsen er støttet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og udviklet af
Komiteen for Sundhedsoplysning.
12. november 2018
Hjælp til de mest sårbare
–Lær at tackle angst og depression via gruppebaserede webforløb >>
Et nyt webbaseret gruppeforløb sikrer hjælp til angst- og depressionsramte, som ikke kan møde op til fysiske gruppeforløb. Indsatsen hedder LÆR AT TACKLE angst og depression – online. Den er udviklet af
Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med flere kommuner.
4. maj 2018
Økonomisk støtte til pårørendeindsats i alle landets kommuner >>
Samtlige 98 danske kommuner tilbydes nu økonomisk støtte til at udbyde pårørendeindsatsen
LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende. 33 kommuner er allerede i gang. Støtten er en del af 15,8 mio. kr., som satspuljeparterne på ældreområdet har afsat til udbredelse af indsatsen. Komiteen for Sundhedsoplysning står for udbredelsen, som sker i perioden 2018-2021.
11. September 2017
Ny indsats får pårørende til at trives! >>
En netop offentliggjort evaluering af det nye pårørendekursus LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende viser, at kursisterne får det markant bedre efter kurset. Indsatsen er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Københavns Kommune. De første 19 kommuner har allerede tilkendegivet deres interesse for at opstarte kurset.
4. september 2017
Pårørende til langvarigt syge får bedre trivsel efter kursus >>
Siden januar 2017 har Københavns Kommune kørt et pilotforsøg med et særligt kursus til pårørende. En ny evaluering viser, at kurset har sikret de pårørende en bedre trivsel, og størstedelen er gået fra at være i høj eller middel risiko for at udvikle stress eller depression til ingen risiko.
2. maj 2017
Massiv interesse i kommunerne for at hjælpe unge med angst og depression >>
Næsten 40 % af de danske kommuner ønsker aktivt at bidrage til udvikling af en indsats, der kan hjælpe unge med psykiske problemer. Det viser antallet af kommuner, der har ansøgt om at deltage i afprøvning af en særlig indsats målrettet 15-25-årige med symptomer på angst og depression.
12. januar 2017
Ny indsats på vej til unge med angst og depression >>
Psykiske problemer er årsag til, at mange unge dropper ud af deres uddannelse eller aldrig kommer i gang med en uddannelse. Derfor har Den A.P. Møllerske Støttefond bevilget 8,3 mio. kr. til udbredelse af et kursus, som kan hjælpe unge mellem 15 og 25 år, der har symptomer på angst eller depression. Projektet gennemføres af
Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med 25 kommuner m.fl.
25. oktober 2016
Hjælp til pårørende >>
At være pårørende til et menneske med alvorlig eller langvarig sygdom kan være så belastende, at man selv bliver syg eller får stress. Derfor har Komiteen for Sundhedsoplysning –med støtte fra Sundheds- og Ældreministeriet – udgivet bogen LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende.
23. juni 2016
Kursus kan reducere angst og depression! >>
En ny evalueringsrapport fra Sundhedsstyrelsen konkluderer, at kurset LÆR AT TACKLE angst og depression har statistisk signifikant positiv effekt, og at kurset er et værdifuldt supplement til behandlingen af mennesker med angst og depression.
7. juni 2016
Værestedsbrugere lykkes med at skabe struktur i eget liv >>
En ny evalueringsrapport baseret på en værestedsindsats viser, at særlige teknikker kan få værestedsbrugere til at tage bedre hånd om egt liv.
19. april 2016
Borgernært succesprojekt udvides til 16 partnerskaber >>
Et succesfuldt LÆR AT TACKLE-projekt målrettet udsatte borgere fører nu til hele 16 nye indsatser i form af lokale partnerskaber mellem kommuner og almene boligforeninger.