LÆR AT TACKLE

– På væresteder

Socialt udsatte kan blive bedre til at mestre hverdagen

LÆR AT TACKLE – på væresteder er et forløb, som gør socialt udsatte med langvarig sygdom bedre til at håndtere deres liv og hverdag. I Danmark dør socialt udsatte nemlig cirka 20 år tidligere end den gennemsnitlige danske befolkning.  Årsagerne er blandt andet sygdomme og manglende overskud til at tage vare på eget helbred.

Forløbene tilbydes og gennemføres på væresteder, hvor målgruppen allerede har sin gang og føler sig tryg. Indsatsen er et fast tilbud på en række væresteder, som har tilknyttet mange  socialt udsatte med langvarig sygdom.

En procesevaluering viser, at dette særlige LÆR AT TACKLE-forløb på væresteder er en relevant indsats til at fremme selvhjælp, sundhed og trivsel blandt værestedsbrugere – herunder både nuværende og tidligere misbruger. Desuden peger undersøgelsen på, at denne indsats kan nå en gruppe, som sædvanligvis er meget vanskelig at engagere i sundhedsfremmende og forebyggende tiltag.

Resultater

  • 53 % er blevet bedre til at kommunikere med sundhedsprofessionelle
  • 81 % er blevet bedre til at sætte sig mål og nå dem
  • 75 % er blevet bedre til at håndtere symptomer
  • 100% er tilfredse eller meget tilfredse med kurset

Værestedsindsatsen er udviklet i et samarbejde mellem Komiteen for Sundhedsoplysning, flere danske væresteder samt Landsforeningen af VæreSteder med støtte fra et tidligere Sundheds- og Ældreministerium, nu Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Hent beslutningstagerfolder

Her udbydes LÆR AT TACKLE i Danmark

Se også

LÆR AT TACKLE
kroniske smerter

 

LÆR AT TACKLE
kronisk sygdom

 

LÆR AT TACKLE
angst og depression

 

LÆR AT TACKLE
hverdagen som pårørende

Udbyd kurset

Hør mere om opstart og drift hos
Specialkonsulent Anne Birkedal

Mail: ab@sundkom.dk
Tlf: +45 21 55 43 58