LÆR AT TACKLE

E-læringsforløb

Mestringsindsatser som E-læringsforløb

LÆR AT TACKLE – e-læring (elektronisk læringsforløb) er fællesbetegnelsen for indsatser, der kan tilpasses den enkelte.

Formålet med e-læringsforløb er at nå ud til borgere, som kan være svære at få til at deltage i sundhedsindsatser, der ligger udenfor hjemmet.

Borgernes fravalg kan bunde i mange ting. Fx kan de være fysisk eller psykisk begrænset i deltagelse eller ønske at være anonyme. Forpligtelser overfor arbejdsplads og familie eller lang transporttid kan også afholde mange fra at deltage.

Omsorgsgivere for nærtstående, der ikke kan være alene, er også årsag til, at mange ikke kan tage imod den nødvendige hjælp,

Al e-læring varetages af Komiteen for Sundhedsoplysning i regi af Enhed for Mestring & Empowerment.

Der findes foreløbig ét e-læringsforløb

E-læringskurset supplerer det fysiske kursus. Kommuner kan tilbyde e-læring til deres borgere, hvis de også tilbyder det fysiske kursus for pårørende.

Hent beslutningstagerfolder

Borgerens fordele ved e-læring

  • Man kan gennemføre forløbet i vante omgivelser, blot man har  pc- og netadgang.
  • Kursusmaterialet kan tilgås, når det passer kursisten bedst.
  • Man vælger selv, hvornår man arbejder med aktiviteterne.
  • Aktiviteter kan genbesøges.
  • Forløbet kan se som et skridt på vejen mod at deltage i gruppebaserede indsatser; online eller fysisk.

Her udbydes LÆR AT TACKLE i Danmark

Rammer og indhold

Når en borger er tilmeldt et e-læringsforløb, har personen adgang til materialet i 90 dage. Deltageren bestemmer selv hvornår der arbejdes med materialet. Materialet kan tilgås både via tablet og computer.

E-læringsforløbet har en enkel, intuitiv brugerflade som gør det nemt for deltageren at arbejdet med indholdet på egen hånd. I materialet præsenteres en række forskellige selvhjælpsteknikker.

Se webinar om LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende – elektronisk læringsforløb. Her får man yderligere information om indsats, målgruppe mm.

Se også

LÆR AT TACKLE
– hverdagen som pårørende
LÆR AT TACKLE
– online

Hør mere om e-læring hos
Enhedschef Lea Hegaard

Mail: la@sundkom.dk
Tlf: +45 2266 2671