Underviserne har selv erfaring med langvarig sygdom
En vigtig virkningsmekanisme i LÆR AT TACKLE er ligemandsprincippet, der også kaldes peer-to-peer. Det betyder, at kursusinstruktørerne selv har erfaring med langvarig sygdom, så de kan være positive rollemodeller for deres kursister. Hovedparten underviser på frivillig basis.
Mange af instruktørerne har fået lyst til at uddanne sig til at undervise efter, at de selv har deltaget på LÆR AT TACKLE.
Nogle vil gerne give noget tilbage af det, de selv har fået. Andre ønsker fx at undervise for at (gen)skabe en arbejdsidentitet eller være en del af et fællesskab. Arbejdet som instruktør / peer-to-peer kan også være et skridt hen imod arbejdsmarkedet.
Hvad kræver det at blive instruktør?
Instruktøraspiranter skal indstilles til uddannelsen af den kommune eller organisation, som afholder udgifterne til uddannelse. Aspiranterne skal have lyst til at undervise og dele erfaringer med andre.
Man kan uddanne sig til at undervise på mange forskelige kursusretninger og videreudviklede indsatser.
Hvad består en instruktøruddannelse af?
- 2 x 2 dages oplæring i kursets metoder og træning i at undervise.
- Undervisning på 1-2 kursusforløb, hvor man undervejs modtager vejledning sammen med en undervisningsmakker.
Hvis forløbet gennemføres tilfredsstillende, certificeres man som LÆR AT TACKLE-instruktør.
Hvordan sikres kvaliteten af undervisningen?
Som led i kvalitetssikringen revurderes alle instruktørers kompetencer hvert 2. år. Instruktøruddannelser og kvalitetssikring varetages af
Komiteen for Sundhedsoplysning.
Se også
TILLÆGSUDDANNELSER
Erfarne instruktører kan kvalificere sig til at undervise på flere kursusretninger ved at gennemføre en tillægsuddannelse. Tillægsuddannelsen ledes af uddannede masterinstruktører, der er certificeret af Komiteen for Sundhedsoplysning.
METODEKURSER
Et metodekursus giver både nye og erfarne instruktører mulighed for at repetere programmets metoder og pædagogik. Metodekurserne ledes af uddannede masterinstruktører (indsæt link), der er certificeret af
Komiteen for Sundhedsoplysning.
Komiteen for Sundhedsoplysning anbefaler, at instruktører – forud for deres revurdering – gennemfører et metodekursus.
MASTERINSTRUKTØRUDDANNELSE
En masterinstruktøruddannelse kræver, at man er instruktøruddannet og har stor undervisningserfaring. Desuden skal man indstilles til uddannelsen af
Enhed for Mestring og Empowerment.
Masterinstruktøruddannelsen ledes af to T-trainers, der er certificeret af Stanford Universitet.
For yderligere info kontaktes Komiteen for Sundhedsoplysning.