OM LÆR AT TACKLE

Baggrund

Baggrund for LÆR AT TACKLE

LÆR AT TACKLE er en videreudvikling af mestringsprogrammet CDSMP, som er udviklet på Stanford Universitet.

I Danmark udbydes LÆR AT TACKLE af Komiteen for Sundhedsoplysning. Her består programmet af fire selvhjælpskurser med mange muligheder for tilpasning. Fx har vi videreudviklet kurser til unge, socialt udsatte mennesker, medborgere med dansk som andetsprog  samt e-lærings– og onlineversioner.

Forløbene kan både stå alene og fungere som supplement til behandlingstilbud. Programmet følger peer-to-peer-princippet, hvor underviserne selv har erfaring med langvarige helbredsproblemer.

Særlige fordele ved programmet

  • Veldokumenterede effekter
  • Passer til de fleste målgrupper
  • Implementering og drift med få midler
  • Hjælp til opstart og drift
  • Adgang til nationalt netværk

Empowerment

Videnskabelige studier viser, at kurserne styrker deltagernes tro på, at de kan håndtere en hverdag med sygdom. Det bidrager til at skabe empowerment, som modvirker afmagt og får den enkelte til at opleve kontrol over sin situation.

To ud af tre danske kommuner har LÆR AT TACKLE som sundhedstilbud til deres borgere. 

Her udbydes LÆR AT TACKLE i Danmark

Udbyd LÆR AT TACKLE

Hidtil har mere end 44.000 borgere i Danmark deltaget på et LÆR AT TACKLE-kursus. Kommuner og brugerorganisationer, som vil udbyde kurserne, bedes kontakte vores sekretariat.

BASISKURSERNE

LÆR AT TACKLE
angst og depression
LÆR AT TACKLE
kroniske smerter
LÆR AT TACKLE
hverdagen som pårørende
LÆR AT TACKLE
kronisk sygdom

Indhold på et LÆR AT TACKLE-kursus

Et kursus med fysisk fremmøde forløber over 6 eller 7 uger med en ugentlig mødegang á 2,5 time.  Hvert hold har typisk 10-16 deltagere. Rammerne for online– og e-læringsforløb er lidt anderledes. Undervisningen på de fysiske kurser følger en fast manual.

I løbet af et kursus/forløb lærer man blandt andet at:

  • Håndtere symptomer
  • Overkomme daglige udfordringer
  • Få mere kontrol og livskvalitet
  • Skabe og styrke relationer
  • Passe bedre på sig selv

Laerattackle.dk  kan borgere med interesse for kurserne læse om de forskellige muligheder og se videoer med tidligere kursister.

Desuden får man info om, hvordan man kommer i kontakt med de kommuner, der afholder kurser.