TÆTTERE PÅ JOB

– En beskæftigelsesrettet onlineindsats

 

Et helhedsorienteret beskæftigelsesforløb

TÆTTERE PÅ JOB er en beskæftigelsesindsats for udsatte borgere. Indsatsen er onlinebaseret og skal få flere borgere, der står uden for arbejdsmarkedet, til at opnå lønnede arbejdstimer, selvforsørgelse og uddannelse. Målgruppen er borgere over 18 år, der er tilknyttet jobcentret – uagtet målgruppe – som oplever psykiske udfordringer som fx stress, angst, depression eller generel psykisk mistrivsel.

Hør Viborg Kommunes erfaringer med indsatsen

Evaluering

En pilotevaluering viser blandt andet, at størstedelen af deltagerne i TÆTTERE PÅ JOB oplever en positiv effekt på deres tro på at kunne klare et arbejde eller en uddannelse efter deltagelse på kurset. Derudover viser evalueringen, at indsatsen fungerer godt til en gruppe, der ellers kan have svært ved at deltage i indsatser. Evalueringen er foretaget af Deloitte.

– Sagsbehandler i en kommune:

”TÆTTERE PÅ JOB er en god byggesten i det fundament, kommunen ellers
bygger,
og det er med til at understøtte vores samarbejde med borgerne.”

Konkrete redskaber til borgeren

TÆTTERE PÅ JOB er helhedsorienteret og integrerer empowerment i den beskæftigelsesrettede indsats. Fokus i den enkelte borgers forløb er rettet mod mestring og progression hen imod arbejdsmarkedet.

Indsatsen er udviklet i samarbejde med en række af landets jobcentre. Den omfatter følgende:

  • Undervisning
  • Øvelser
  • Træning af simple redskaber, som borgeren kan bruge på egen hånd.

Underviserne er uddannede instruktører, som selv har erfaring med fx stress, angst eller depression, og som derfor kender de udfordringer, det ofte medfører i forhold til at håndtere krav fra hverdag og job.

Hent beslutningstagerfolder

Her udbydes indsatsen

 Jobcentre i følgende kommuner deltager i projektet:

  • Allerød Kommune
  • Assens Kommune
  • Ballerup Kommune
  • Bornholms Kommune
  • Brøndby Kommune
  • Esbjerg Kommune
  • Faxe Kommune
  • Fredericia Kommune
  • Frederiksberg Kommune
  • Frederikshavn Kommune
  • Faaborg-Midtfyns Kommune
  • Gentofte Kommune
  • Glostrup Kommune
  • Herning Kommune
  • Holbæk Kommune
  • Holstebro Kommune
  • Kalundborg Kommune
  • Kerteminde Kommune
  • Kolding Kommune
  • København Kommune
  • Køge Kommune
  • Langeland Kommune
  • Nordfyns Kommune
  • Nyborg Kommune
  • Odense Kommune
  • Rebild Kommune
  • Solrød Kommune
  • Sorø Kommune
  • Stevns Kommune
  • Syddjurs Kommune
  • Thisted Kommune
  • Vejen Kommune
  • Viborg Kommune
  • Vordingborg Kommune
  • Aalborg Kommune

Sådan foregår rekruttering til indsatsen 

Afsæt i evidensbaserede indsatser

TÆTTERE PÅ JOB udvikles med afsæt i redskaber og erfaringer fra blandt andet LÆR AT TACKLE angst og depression, som er i drift i mere end 50 kommuner. Evaluering af dette kursus dokumenterer en række positive effekter på deltagerne. Blandt andet:

  • Øget self-efficacy (tro på egne evner)
  • Reduktion af symptomer på angst og depression
  • Øget evne til at mestre symptomer og hverdagens øvrige udfordringer.

Mere om projektet

TÆTTERE PÅ JOB er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond. Projektet løber i perioden 2021-2025 og evalueres af Deloitte. Der måles på øget mestringsevne og progression mod job.

Indsatsen blev udviklet og afprøvet i perioden 2021-2023 i samarbejde med jobcentre i 10 kommuner og er i 2023-2024 blevet udbredt til 35 kommuner.

Fra januar 2025 er det muligt for alle kommuner at få adgang til TÆTTERE PÅ JOB. Indsatsen er digital, og kurserne afvikles af Komiteen. Når kommunen har indgået en tilmeldingsaftale, er eneste opgave at tilmelde borgere.

For mere info

Kontakt projektleder Birgitte Thyde Søe, bt@sundkom.dk / +45 2173 4830, hvis I ønsker at få tilsendt priser og vilkår.

Kontakt

Projektleder Birgitte Thyde Søe
Mail: bt@sundkom.dk
Tlf: +45 21 73 48 30