LÆR AT TACKLE

Angst og depression – for unge

Styrker trivsel og mindsker angst og depression

LÆR AT TACKLE angst og depression – for unge er et ungefor løb for 15-25-årige, der har symptomer på angst og/eller depression. Indsatsen hjælper de unge med at håndtere deres sygdom og understøtter, at de kommer godt igennem uddannelse og på sigt i arbejde.

Baggrunden for indsatsen er, at flere børn og unge diagnosticeres med depression og angst, og antallet af unge, som mistrives, stiger. Psykisk sygdom i ungdomsårene kan være afgørende for, om den unge på længere sigt klarer sig godt, socialt og økonomisk. Derfor har tidlig indsats betydning.

Forløbet er baseret på det evidensbaserede kursus LÆR AT TACKLE angst og depression, som har været et tilbud i danske kommuner siden 2013.

Ungekurset udbydes også i en  online-version, hvor kursisterne følger kurset hjemmefra via egen computer.

I 2018-2019 deltog 39 kommuner i en effektevaluering af indsatsen. Evalueringen konkluderer, at kursisterne 5 måneder efter  deltagelse på LÆR AT TACKLE angst og depression – for unge opnår en række positive effekter.

Resultater

  • Reduktion af symptomer på angst
  • Reduktion af symptomer på depression
  • Øget trivsel
  • Øget mestring
  • Bedre søvnkvalitet
  • Reduktion i somatisering
    (fysiske symptomer, der har psykiske årsager)
  • Øget tro på egne evner (self-efficacy) på 3 områder:

– personlig kontrol
– håndtering af symptomer
– at kunne opnå praktisk og følelsesmæssig støtte fra
omgivelserne.

Evalueringen er foretaget af Statens Institut for Folkesundhed.

Ungeindsatsen er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med forvaltninger og enheder i 39 kommuner, uddannelsesinstitutioner for unge m.fl.

Projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

Hent beslutningstagerfolder

Her udbydes LÆR AT TACKLE i Danmark

Se også

LÆR AT TACKLE
online
LÆR AT TACKLE
angst og depression

Udbyd kurset

Hør mere om opstart og drift hos
Enhedschef Lea Hegaard

Mail: la@sundkom.dk
Tlf: +45 22 66 26 71