LÆR AT TACKLE

kroniske smerter

En bedre hverdag på trods af smerter

Cirka en ud af fire voksne danskere oplever længerevarende smerter i større eller mindre grad. Smerterne medfører ofte forringet livskvalitet, nedsat funktionsniveau og reduceret arbejdsevne hos den enkelte. Udgifterne til behandling, rehabilitering, sygefravær og offentlige ydelser er betydelige, når et menneske rammes af langvarige eller kroniske smerter.

LÆR AT TACKLE kroniske smerter er et forløb for mennesker, der lider af kroniske eller langvarige smerter. Smerterne kan fx optræde som hovedpine, have relation til muskel- og skeletlidelser eller være opstået som følge af en ulykke.

Forløbet giver deltagerne redskaber til at håndtere deres smerter og de konsekvenser, smerterne har for deres hverdag. Det kan være i forhold til arbejde, hjemmet eller omkring relationer.

Desuden møder man andre, der er i samme situation som en selv og får dermed styrket sit netværk.

Flere evalueringer har vist en række positive effekter på deltagerne.

Effekter

  • Færre smerter
  • Større livstilfredshed
  • Mindre funktionsbegrænsning
  • Øget self-efficacy (tro på egne evner)
  • Færre sygdomsbekymringer
  • Mindre afhængighed af andre
  • Færre katastrofetanker om smerte

LÆR AT TACKLE kroniske smerter er udviklet med støtte fra TrygFonden og kan implementeres for få midler.

Hent beslutningstagerfolder

Her udbydes LÆR AT TACKLE i Danmark

Indsatsen er videreudviklet til

LÆR AT TACKLE
– på nemt dansk
LÆR AT TACKLE
– tæt på borgeren

Rammer og indhold

Et forløb strækker sig over 6 uger med en ugentlig mødegang á 2½ time. Hvert hold har typisk 10-14 deltagere.

Undervisningen ledes af to instruktører, som har gennemført en særlig uddannelse. Begge har selv erfaring med langvarige smerter.

Forløbet er praktisk orienteret og veksler mellem oplæg fra instruktørerne, øvelser og erfaringsudveksling. Det har en tilhørende bog.

Eksempler på emner

  • Håndtering af symptomer; fx træthed og smerter
  • Håndtering af vanskelige følelser; fx tristhed og bekymring
  • Pacing – balance mellem aktivitet og hvile
  • Bedre kommunikation
  • Kognitive teknikker
  • Let fysisk aktivitet
  • Bedre søvn
  • Rigtig brug af medicin
  • Samarbejde med sundhedspersonale

Forskning og evaluering

Se også

LÆR AT TACKLE
angst og depression

LÆR AT TACKLE
kronisk sygdom

LÆR AT TACKLE
hverdagen som pårørende

Kontakt

Enhedschef Lea Hegaard
Mail: la@sundkom.dk
Tlf: +45 22 66 26 71